Spillet går ud på at slå bolden i hul med så få slag som muligt.
Hver bane skal spilles med en mini golf putter samt 1 bold.
1 slag tæller som 1 point.
Første slag spilles altid fra startfelt. Hvis man ikke passerer den røde grænselinje i første slag, skal det efterfølgende slag også slås fra startfeltet. Man fortsætter således, indtil grænselinjen er passeret. Spiller man på en bane uden grænselinje skal ALLE slag foretages fra startfeltet indtil bolden kommer i hul.
Bolden spilles fra et valgfrit sted i startfeltet.
Man har højst 6 forsøg til at få bolden i hullet. Klares det ikke, er spilleren færdig med denne bane og noteres for 7 point på banen.
Når man på en bane med rød grænselinje passerer denne, må spillet fortsætte derfra hvor bolden ligger. Hvis bolden falder til ro ved banden eller en forhindring, rykkes bolden ud til udlægslinjen i en ret vinkel på denne. Hvis bolden løber tilbage over grænselinjen, må bolden rykkes frem til det punkt, hvor den passerede grænselinjen i returløbet, og herfra videre frem til udlægslinjen i en ret vinkel på denne. Springer bolden uden for banen, er der 2 muligheder: Sker det før den passerer grænselinjen, spilles næste slag fra startfeltet. Sker det efter bolden har passeret grænselinjen, spilles det næste slag ved, at den lægges ind på udlægslinjen ud fra det punkt på banen, hvor den sprang ud.
Udspring giver ikke strafpoint af nogen form.
Når runden er afsluttet, tælles der sammen og spilleren med den laveste score har vundet.
HUSK AT HAVE DET SJOVT
30 DKK / Person - børn til og med 6 år spiller gratis
Vores bane sættes op på havnepladsen fra juni-september.
Vi vil så gerne skrive til vores community af minigolf-entusiaster, kaffe-elskere og KaRo-fans.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du også har lyst til at følge med i Nyt fra KaRo… så får du besked som den første, når banen er lagt ud og klar til en ny sæsonstart. Vi glæder os allerede!
Kommer du med en stor gruppe minigolfspillere? Så giv gerne besked.
Vores bane kan også bookes til børnefødselsdage, skoleudflugter, polterabend mm…
Skriv til os på [email protected]
© 2021 Cafe KaRo